Zoom ind på det vigtige - en mini-workshop om det gode onlinemøde Aflyst
Synes du, det er udfordrende at se dig selv på skærmen og tale til et virtuelt publikum? Eller frygter du, at teknikken spænder ben for dine online møder? Så er denne praktiske mini-workshop noget for dig!
Digital rådgiver Bolette Obbekær guider dig igennem, hvordan du både kan forberede dig bedre og være mere til stede, når mødet er i gang.
Workshoppen er delt i to:
- Hvad du kan gøre inden mødet – forberedelse, teknik og ro på.
- Hvad du kan gøre under mødet – nærvær, kontakt til deltagerne og håndtering af kaos..
Workshoppen giver dig enkle og brugbare værktøjer – uden at du drukner i teknik. Målet er, at dine møder bliver lettere at holde og bedre at deltage i.
Programmet kort:
• Før mødet: Planlægning, overblik og en god teknisk base.
• Under mødet: Kontakt, nærvær og energi.
• Dit 'studie': Enkle tips til lys, lyd og baggrund.
• Spørgsmål, inspiration og gode råd.
Om Bolette Obbekær
Bolette er digital rådgiver med fokus på hjemmesider, digital strategi og visuel formidling. Hun har holdt webinarer og lavet online workshops for blandt andre Dansk Journalistforbund og har en praktisk tilgang til, hvordan man skaber kontakt og energi – også bag en skærm.
Se mere på obbekaer.dk (link til https://obbekaer.dk)


Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 27. august 2025 kl. 15:30 til 17:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 27. august 2025 kl. 15:00
Sted
Sorø Rådhus - Lokale 273 på 1. sal - Indgang til højre ved de høje søjler
Rådhusvej 8 - Parkeringspladsen ligger Absalonsgade 17
4180 Sorø
Arrangør
Sorø Erhverv
Tlf. +45 23454402
erhverv@soroe.dk
Indlæser