Hvordan tiltrækker og fastholder vi virksomheder og borgere til Sorø i fremtiden? Kom med input til kommunens nye erhvervsstrategi
Sorø Erhvervsudviklingsråd* inviterer det lokale erhvervsliv til temamøde og dialog om den kommende erhvervsstrategi. Forud for drøftelserne vil der være et oplæg af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, med overskriften: Hvordan tiltrækker og fastholder vi virksomheder og borgere i Sorø i fremtiden?
Den nuværende erhvervsstrategi er nu fire år gammel og skal revideres. Det kommende strategiarbejde vil blive gennemført af kommunens politikere, men med et solidt og tidligt input fra erhvervslivet håber vi at, at vi sammen kan sikre at strategien bliver relevant, ambitiøs og handlingsorienteret.
På temamødet ønsker vi at drøfte:
- Hvilke rammevilkår er vigtigst for virksomhederne de kommende år
- Hvor oplever erhvervslivet særlige udfordringer – og muligheder?
- Hvad skal kommunen prioritere i sin erhvervspolitik?
- Hvordan kan samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv styrkes?
Mødet vil være dialogbaseret og give plads til både fælles drøftelser og konkrete input, som vil blive videregivet, med henblik på at det kan indgå i det politiske arbejde med den nye erhvervsstrategi.
PROGRAM
8.15-8.30: Ankomst, morgenbrød kaffe/te
Oplæg: Hvordan tiltrækker og fastholder vi virksomheder og borgere i Sorø i fremtiden? v/ fremtidsforsker Jesper Bo Jensen
Dialog og input til ny erhvervsstrategi
10.30: Tak for i dag
Vi håber, at du vil bidrage med dine erfaringer, perspektiver og idéer til, hvordan vi sammen skaber de bedst mulige vilkår for et stærkt og bæredygtigt erhvervsliv.
Med venlig hilsen
Erhvervsudviklingsrådet
* Sorø Erhvervsudviklingsråd er et uvildigt råd bestående af ni virksomhedsledere fra et bredt udvalg af brancher og fra virksomheder med forskellige beliggenheder i kommunen. Rådet spiller en vigtig rolle på erhvervsområdet, og er en sparringspartner i forhold til Sorø Kommunes erhvervsudvikling. Se medlemmerne her: Sorø Erhvervsudviklingsråd | Sorø Kommune
OBS: Arrangementet er med tilmelding først til mølle. Vi gør desuden opmærksom på begrænsede parkaringsmuligheder og henviser til parkeringspladsen ved Rema 1000, Holberg Arkaden 4.
Om oplægsholderen
Det er mennesker, der er den usikre faktor i fremtiden. Alt det andet - herunder den teknologiske udvikling - har vi nogenlunde check på indenfor de nærmeste 10-25 år. Men mennesker ændrer retning hele tiden. Det er omdrejningspunktet for Jesper Bo Jensens arbejde med fremtiden og kan genfindes i de emner, han er mest kendt for at arbejde med: Kunder og detailhandel, boligudviklingen, finansielle kunder, medarbejdere og ledelser, tidsånden, trends og nye tendenser, befolkningsudviklingen, tidsforbrug og den moderne familie.
Jesper Bo er uddannet forsker med en ph.d. i statskundskab og postdoctorate studier fra Stanford University. Han er desuden forfatter til en række bøger og har gennem årene skrevet et utal af artikler til tidsskrifter, aviser og antologier. En del kan læses på siden med Fremforsks artikler.

Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 15. juni 2026 kl. 08:15 til 10:15
Tilmeldingsfrist Søndag d. 7. juni 2026 kl. 23:40
Sted
Kulturcafé Ludvig
Ingemannsvej 5
4180 Sorø
Arrangør
Sorø Erhverv
Tlf. +45 20265081
erhverv@soroe.dk
Indlæser