Hvad betyder kunstig intelligens for virksomheders synlighed online?
Kunder søger og finder stadig via Google. Men i stigende grad får de også svar, anbefalinger og inspiration gennem AI - altså Kunstig Intelligens værktøjer som Google Gemini eller ChatGPT.
Hvis du synes det lyder helt sort, så frygt ej. På dette temamøde bliver der sat fokus på at gøre AI-værktøjer mere forståelige og brugbare, så din virksomhed har større chance for at blive fundet både via Google og via AI-drevne søgemaskiner som fx ChatGPT og Google Gemini.
Du går hjem med en klar forståelse af, hvordan online synlighed er ved at ændre sig fra klassisk SEO (søgemaskineoptimering) til GEO (Generative Engine Optimization) – altså hvordan virksomheder bliver fundet og valgt i en verden med AI-drevne søgninger og svarmotorer.
Du får konkrete indsigter i, hvordan:
- AI og nye søgemønstre ændrer kundernes vej til din virksomhed
- traditionel SEO stadig spiller en rolle – men ikke længere er nok alene
- du kan optimere dit indhold, så det bliver brugt og fremhævet i AI-genererede svar
- du styrker din digitale synlighed i en tid, hvor færre klikker sig ind – og flere får svar direkte
- virksomheder i praksis kan begynde at arbejde med GEO allerede nu
Oplægget giver både det strategiske overblik og konkrete eksempler, så du kan omsætte udviklingen til handling i din egen virksomhed.
Om oplægsholder Martin Glud, NRS Media
Martin Glud er en erfaren kommerciel profil med solid baggrund inden for
salg, marketing og forretningsudvikling. Han har gennem sin karriere arbejdet med at skabe vækst i virksomheder gennem skarpe strategier, stærke partnerskaber og et skarpt fokus på eksekvering.
Martin har haft ledende roller i flere virksomheder og arbejder i dag med kommerciel udvikling og vækststrategier. Hans oplæg er praksisnære, ærlige og fyldt med erfaringer fra den virkelige forretningsverden.

Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 31. august 2026 kl. 08:30 til 10:30
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 26. august 2026 kl. 23:55
Sted
Wine Service ApS
Stenmaglevej 36, Assentorp
4295 Stenlille
Arrangør
Sorø Erhverv
Tlf. +45 20265081
erhverv@soroe.dk
Indlæser