Hop til hovedindholdet

Sorø Erhverv logo

Styrk virksomhedens grønne ansigt udadtil


Dato og tid

Tirsdag d. 13. juni 2023 kl. 08:30 til 10:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 9. juni 2023 kl. 23:55

Sted

VKST, Fulbyvej 15, 4180 Sorø VKST
Fulbyvej 15
4180 Sorø

Styrk virksomhedens grønne ansigt udadtil


Arrangementsbeskrivelse

 
Kom med til første temamøde i regi af Sorø Erhverv og Sorø Erhvervs Bæredygtighedspanel og få viden om biodiversitet, beskyttet natur (paragraf 3) og et lille indblik i ESG-rapportering.
 
De klippede plæner er på tilbagegang – vilde græsser, træer og bivenlige blomster vinder frem, og som virksomhed kan du bidrage til mere natur samtidig med, at du styrker virksomhedens grønne profil.
 
Mange har store eller små arealer omkring bygninger eller byggegrunde, der kan danne rammen for mere natur, og på morgenmødet vil Mikael Kirkhoff Samsøe fra VKST inspirere dig til, hvordan du helt konkret kan bruge arealer til at styrke den grønne profil.
Brug fx de grønne tiltag som en del af virksomhedens profilering, til rekruttering af medarbejdere eller i ESG-rapporteringen til de finansielle samarbejdspartnere.
 
Såvel kunder som de finansielle partnere begynder at stille krav til ESG-rapportering, så Ingolf Stenstrup Larsen fra Nordea vil fortælle om den finansielle sektors syn på virksomhedens grønne tiltag, hvordan det kan ændre bankens vilkår og betingelser samt komme med erfaringer fra bankens daglige kontakt med virksomhederne.
 
 
Det får du:
  • Viden om beskyttet natur (paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven)
  • Inspiration til naturtiltag, du kan implementere med det samme
  • Inspiration til, hvordan virksomhedens grønne profil kan bruges udadtil
 
Program:
 
Vi byder på kaffe/te og en croissant.
 
08:30: Velkomst og intro til dagens program
 
08:35: Inspiration til biodiversitet, ved Mikael Kirkhoff Samsøe, VKST
 
09:15: ESG-rapportering set fra den finansielle sektor, ved Ingolf Stenstrup Larsen, Nordea
 
09:30: Viden om beskyttet natur (paragraf 3), ved Mikael Kirkhoff Samsøe, VKST samt spørgsmål og dialog
 
10:00: Tak for i dag
 
 
Oplægsholdere:
 
Mikael Kirkhoff Samsøe - VKST
Naturnørd med styr på paragrafferne! Mikael Kirkhoff Samsøe er vand-, natur- og miljøkonsulent i VKST. Han er ekspert i reglerne inden for natur- og miljøområdet, men Mikael er også praktikeren, der med sit store kendskab til naturen kan se naturpotentialet på en ejendom eller et areal. Mikael er en dygtig og erfaren formidler – og det kan ses og mærkes, når han holder oplæg.
 
 
Ingolf Stenstrup Larsen - Nordea
Ingolf Stenstrup Larsen er områdedirektør for erhvervskundemarkedet i Sjælland Syd og Lolland Falster. Han har i mange år arbejdet med erhvervskunder, fordi det fascinerer ham at møde virksomhedsejere der brænder for netop deres virksomhed og gøre en forskel i hverdagen. Om ESG tænker Ingolf, at emnet er rigtig godt på vej til at være en naturlig ting hos os alle – og der er fortsat mange ting vi skal lære af hinanden for at komme i mål.
 
 
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning samt et begrænset antal pladser.
 
 
Om fotos og deling af deltagerliste
Vi gør opmærksom på, at der til arrangementet vil blive taget fotos. Udvalgte billeder fra arrangementet kan blive offentliggjort, bl.a. på vores hjemmeside eller sociale medier. Ønsker du et offentliggjort billede, hvor du er på, fjernet, så skriv til erhverv@soroe.dk, og billedet vil blive fjernet i det omfang, det er muligt.
 
Ved tilmelding accepterer du samtidig, at vi må dele dit navn og virksomhedsnavn på en deltagerliste, som vil blive udsendt forud for arrangementet.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Sorø Erhverv
Tlf: +45 21821347
erhverv@soroe.dk

Kontaktinformation til arrangør

Sorø Erhverv
Tlf: +45 21821347
erhverv@soroe.dk