Drømmer du om at starte egen virksomhed, eller er du så småt i gang? Så kan vi hjælpe dig videre.
Over syv moduler kommer du igennem de vigtigste områder inden for iværksætteri.
Iværksætterkurset:
Kurset starter den 20. oktober og består af syv moduler over syv tirsdage fra kl. 18.00 til 20.30.
Her får du et indblik i emner, som hjælper dig godt i gang med livet som iværksætter, lige fra forretningsplan og budget til salg, markedsføring og lovgivning.
Samtidig får du mulighed for at møde ligesindede, udveksle erfaringer og opbygge netværk.
Pris:
Kurset koster samlet 1.000 kr. for alle syv aftener.
Prisen inkluderer foredrag, frugt, kaffe/te, kage og vand.
Ved tilmelding skal du opgive enten CVR-nummer (hvis du har oprettet et firma) eller CPR-nummer (hvis du skal betale privat), da faktura sendes til din e-Boks Privat eller e-Boks Erhverv.
Fakturaen udsendes kort efter kursusstart.
Program for iværksætterkurset:
Alle dage er fra kl. 18.00 til 20.30. Vi starter undervisningen præcis kl. 18.00, så kom gerne i god tid, så du har tid til at parkere og finde vej til lokalet.
Modul 1 - Tirsdag den 20. oktober
Forretningsidé og A-kasse - Sådan former du din idé og sikrer dig selv.
Modul 2 - Tirsdag den 27. oktober
Din forretningsidé - Fra tanker, idé til handling og hvordan får du den til at lykkes i dagligdagen?
Modul 3 - Tirsdag den 3. november
Jura - Vigtige juridiske aspekter, du skal kende som iværksætter.
Modul 4 - Tirsdag den 10. november
Budget, regnskab, løn, skat og moms - Få styr på økonomien i din virksomhed.
Modul 5 - Tirsdag den 17. november
Markedsføring og branding - Lær at nå dine kunder effektivt.
Modul 6 - Tirsdag den 24. november
Salg - Værktøjer til at øge dit salg.
Modul 7 - Tirsdag den 1. december
Bank, finansiering og en iværksætterhistorie.
Hvordan kommer du videre herfra?
Tilmelding:
Der er et begrænset antal pladser, som sælges efter først-til-mølle princippet, og tilmelding skal foretages senest søndag den 18. oktober 2026.
Kursusledere:
Lisbeth Eichen
Erhvervskonsulent hos Slagelse Erhverv
Lisbeth har været erhvervskonsulent siden 2013 i henholdsvis Ringsted Erhverv og Slagelse Erhverv, så hun har en indgående erfaring i at hjælpe og vejlede iværksættere. Før det har Lisbeth arbejdet i det private erhvervsliv som blandt andet leder, souschef og konsulent og drevet egen virksomhed.
Niklas Pandell
Erhvervskonsulent hos Sorø Erhverv
Niklas har været erhvervskonsulent siden 2021 og arbejder blandt andet med vejledning af iværksættere og selvstændige. Før det har han været iværksætter og arbejdet i det private erhvervsliv som blandt andet sælger, salgschef, underdirektør og adm. direktør.
Iværksætterkurset udbydes i samarbejde mellem Sorø Erhverv og Slagelse Erhverv. Har du spørgsmål til iværksætterkurset, er du meget velkommen til at kontakte os:
| Sorø Erhverv |
Slagelse Erhverv |
|
Niklas Pandell
|
Lisbeth Eichen
|
|
Erhvervskonsulent
|
Erhvervskonsulent
|
| Mobil: 21 82 13 47 |
Mobil: 40 64 73 40 |
| E-mail: nipa@soroe.dk |
E-mail: lisbeich@slagelse.dk |
Om fotos og deling af deltagerliste
Vi gør opmærksom på, at der til arrangementet vil blive taget fotos. Udvalgte billeder fra arrangementet kan blive offentliggjort, bl.a. på vores hjemmeside eller sociale medier. Ønsker du et offentliggjort billede, hvor du er på, fjernet, så skriv til erhverv@soroe.dk, og billedet vil blive fjernet i det omfang, det er muligt.
Ved tilmelding accepterer du samtidig, at vi må dele dit navn og evt. virksomhedsnavn på en deltagerliste, som vil blive delt med oplægsholderne.